5 gode råd til at finde nye erhvervslokaler

5 gode råd til at finde nye erhvervslokaler

Mangler du nye erhvervslokaler til din virksomhed, er der nogle forhold, du skal være opmærksom på, når du sætter jagten ind. Det gælder, hvad enten du leder efter lokaler til en butik, restaurant, kontor eller klinik. Det kan være en tidskrævende proces at finde nye rammer til din virksomhed, og det kan hurtigt flytte fokus fra det, det handler om: din virksomhed.

Du får her 5 gode råd med på vejen, så du bruger så lidt tid som overhovedet muligt på at finde de nye lokaler for din virksomhed.

Tænk på behov

Når du starter din jagt på nye erhvervslokaler, er det først og fremmest vigtigt, at du sætter dig ned og finder ind til kernen af de behov, du og din virksomhed har. Hvor store skal lokalerne være? Har du mange ansatte, eller er det bare dig? Hvis du har medarbejdere, skal du huske at give dem god plads til at arbejde – der er ikke noget værre end at sidde mast i et hjørne. Tænk også over, hvordan lokalerne er indrettet. Understøtter de virksomhedens dna og kultur? Måske er det mest optimalt med mindre kontorer til hver medarbejdere, eller også er ét stort kontorfællesskab vejen frem for jer?

Hvis det er lokaler til en butik, du er på udkig efter, kan det være vigtigt at finde lokaler i en bygning med en smuk facade, der tiltrækker sig opmærksomhed. Det er butikkens ansigt udadtil og giver kunder lyst til at træde ind i din butik.

Husk, at du skal tænke langsigtet. Det nytter ikke noget, at du skaffer lokaler, der opfylder dine behov her og nu, hvis du ved, at de ikke gør det om et halvt år. Tænk derfor ud i fremtiden.

Hvor skal lokalerne ligge?

En anden vigtig faktor, når du kigger på nye erhvervslokaler er naturligvis beliggenheden. Hvis du allerede har medarbejdere, er det også værd at tage geografien med ind i forhold til dem. Vælger du lokaler langt fra dem, risikerer du at miste dem. Sørg så vidt muligt for at vælge lokaler, der både tilgodeser dine egne og dine medarbejderes transporttider.

Alt afhængigt af den type virksomhed du har, kan det også betale sig at kigge på, om lokalerne ligger inde i byen eller udenfor. Priserne vil falde drastisk, så snart du bevæger dig uden for bygrænsen. Hvis du har en butik, vil du formentlig få størst opmærksomhed inde i byen, mens et kontor vil give mening uden for byen. Husk også på, at det typisk er lettere for kunder og samarbejdspartnere at finde parkeringspladser, hvis dine lokaler ligger uden for byen.

Udvælg en håndfuld

Når du har klarlagt dine behov og geografi, kan du begynde at søge efter interessante erhvervslokaler. Der findes flere søgeportaler, som samler hele markedets udbud af ledige erhvervslokaler. Du kan lave en søgning på geografi og type, så du filtrerer irrelevante lokaler fra. Ellers bliver det en alt for uoverskuelig proces for dig. Gem de mest interessante på din computer, og sammenlign priser og tilbud med hinanden. Til sidst udvælger du en håndfuld, som du vil gå videre med.

Få en fremvisning

Ring til ejendomsmægleren, og få en fremvisning på de fem erhvervslokaler, der matcher dig og dine behov bedst. Selvom lokalerne ser fantastiske ud på billederne, kan det være noget helt andet i virkeligheden. Du kan nemlig ikke mærke efter i maven på samme måde ud fra billederne.

Når du kommer ud i lokalerne, så mærk efter helt ned i maven, om du får den helt rigtige fornemmelse. Det er enormt vigtigt for at skabe de helt rigtige forudsætninger for en sund forretning, du har lyst til at drive fremad.

Find til fremvisningen ud af alle de praktiske informationer omkring opsigelsesfrist, muligheder for istandsættelse osv.

Start din søgning i god tid

Selvom det helst ikke skal tage oceaner af tid at finde nye erhvervslokaler, bør du alligevel starte din søgning i god tid, hvis du ønsker at skifte lejemål, eller dit lejemål udløber. Venter du til sidste øjeblik, vil det blive en proces fyldt med frustration og stress – og det vil næppe lede dig til de rigtige lokaler. Begynder du derimod i god tid, får du plads til at undersøge markedet grundigt og mærke godt efter, hvad der er det rigtige for dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *