Tena har monopol-lignende tilstand på det private marked for voksen bleer

Tena har monopol-lignende tilstand på det private marked for voksen bleer

En af dem er branchen for voksenbleer. Bleer til voksne er nemlig et marked som vokser overalt i verden. Det gav blandt andet genlyd blandt mange af landets medier da inkontinens-produkter til voksne i 2014 overhalede markedet for almindelige babybleer i Japan.

Der laves ikke offentlige tilgængelige statistikker over salget af voksenbleer herhjemme, men der er dog ikke noget der tyder på at markedet er helt så iøjnefaldende som i Japan. Når det er sagt, så er bleer til voksne et produkt der vokser år for år, og på dét marked har Tena en meget markant position.

Indkøbet er opdelt på private og kommuner
Mange danskere får inkontinens-produkter på bevilling fra deres kommune. I de situationer har kommunen normalt gennemført en udbudsrunde og derefter indgået et samarbejde med en bestemt leverandør. I modsætning til mange andre brancher er der stort set kun Tena og Abena til at dele markedet imellem sig, og det er næsten altid en af de to virksomheder der vinder de udbud der bliver afholdt.

Flere kilder i branchen peger på at det offentlige som helhed stadig udgør den største kundegruppe indenfor inkontinens-produkter, men salget til private er stigende. Det skyldes formentligt en kombination af at folk ikke ønsker at involvere kommunen i noget så privat, og dels at nogle får afslag på deres ansøgninger om bevillinger.

Som privatperson har man imidlertid ikke ret mange mærker at vælge imellem – Tena sidder nemlig på stort set hele markedet alene.

Tena er bedst repræsenteret i detailhandlen
Detailhandlen har selvfølgeligt opdaget at der er et nyt marked under opsejling, så derfor kan man købe diverse bleer til voksne i næsten ethvert velassorteret supermarked. Både Matas og apotekerne sælger for øvrigt også et vist udvalg af bleer til mænd og kvinder.

Fælles for dem alle er imidlertid at man som kunde kun har ét mærke at vælge mellem – nemlig Tena. Tena har generelt set været gode til at markedsføre deres produkter overfor private, ligesom de var de første til at opdage hvilken vej markedet gik – og derefter få etableret et bredt forhandlernetværk.

Til sammenligning ses Abena stort set ikke i detailhandlen – selvom de to mærker er lige store på det professionelle marked.

Det siger LivetSomSenior som en af de største forhandlere af Tena
En af de mange forhandlere af Tena bleer er LivetSomSenior. Vi bad ejer Jeppe Vestergaard komme med hans bud på hvordan markedet er blevet som det er, og om det er for sent for andre mærker/producenter at få en fod indenfor i den lukrative branche:

”Der er ingen tvivl om at Tena lige nu bliver sidestillet med voksenbleer. Faktisk i en sådan grad at man ikke taler om at man har behov for voksenbleer til sin inkontinens, men derimod at man har behov for Tena til sin inkontinens. De har altså opnået en position hvor de nærmest er synonym med produktet.

En af grundene er deres brede sortiment. De har gjort det nemt for slutbrugerne ved at opdele produkterne i to serier, nemlig Tena Lady og Tena Men. Derfor oplever vi at langt de fleste kunder nemt og hurtigt finder frem til det produkt der passer bedst til netop deres situation.” fortæller Jeppe Vestergaard, ejer af LivetSomSenior.

Link: Køb Tena bleer til voksne i LivetSomSeniors netbutik

Fremtiden er dog ikke helt lyserød for SCA, som står bag varemærket Tena. Flere andre konkurrenter lurer nemlig i kulissen:

”Som sagt er Tena dominerende lige nu, men vi ser at forbrugerne får flere og flere mærker at vælge imellem. Abena har blandt andet åbnet op for at butikker som os kan forhandle deres produkter, men også flere ukendte mærker arbejder på at få opbygget en distribution i Danmark. Derfor tror jeg at vi om blot få år vil se et noget mere fragmenteret marked for bleer til voksne mænd og kvinder end det nuværende.” fortsætter Jeppe Vestergaard.

Det er svært at spå om fremtiden, men én ting er sikkert – markedet kommer kun til at vokse. Ekstra Bladet havde en artikel omkring inkontinens som estimerede at op mod 400.000 danskere lider af inkontinens. Med den store stigning i antallet af ældre over de kommende år peger vækstkurven kun én vej for SCA og deres konkurrenter: opad.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *